Hvad er FIT – for klienten?

Feedback Informed Treatment – til daglig kaldet FIT – er et simpelt system til at sikre, at terapi og behandlingsarbejde gør nytte. FIT støtter mig i at sikre, at vi arbejder med det, som er vigtigt for dig. At vi gør det på måder, så det fungerer for dig, og at vi gør det i en god, ordentlig og kontaktfuld atmosfære. Det ved man nemlig er afgørende for, om terapi og behandling bliver effektfuld – uanset hvilke metoder man i øvrigt benytter sig af. Med FIT følger vi med i, om behandlingen hjælper. Med et simpelt skema registrerer vi fra gang til gang, hvordan du har det. Du kommer for at få det bedre med et eller andet, og det bør kunne mærkes ret hurtigt. Går det ikke fremad, er behandlingen på fejl kurs. Så må vi enten gøre noget andet i behandlingen, eller også må du simpelt hen finde en anden behandler. Derfor, når du bruger en terapeut der anvender FIT, så er du sikker på, at vi ikke spilder tiden, men får gjort noget ved det du kommer for. Konkret betyder det, at du skal udfylde et lille skema – 4 markeringer på en iPad – ved starten og slutningen af hver samtale hos mig. Skemaerne giver os en markering og efterhånden en graf – og måske noget at snakke om.  

FIT-  for behandlere